Kategoriarkiv: Stress

Internetafhængighed

Online krampe og internetafhængighed?

 

Internetafhængighed er, når du ikke kan stoppe eller styre dit online liv og det påvirker din dag i ugunstig retning. Og måske dine nætter.

Du skal hele tiden liiiiige tjekke din mobil for mails, Facebook, Twitter, Instragram……

Men lider du nu af internetafhængighed –  eller er du bare almindelig glad for onlinelivet?

Du ved, du lider af internetafhængighed – når:

  • Du er ikke nærværende med dem, du er sammen med – fordi du tjekker din mobil konstant.
  • Du føler dig nøgen og bliver desperat, hvis du ikke har din mobil på dig hele tiden.
  • Du tjekker konstant alle mails, nyt på Facebook, nyt på Instagram, Twitter, nyheder – som var de samme du så for 1 time siden.
  • Du fylder dig selv konstant med informationer online – brugbare som ubrugelige info.
  • Du spiller eller surfer hver gang du har 2 min ledig tid – eller, lige så ofte, når der foregår noget du ikke synes er spændende nok.
  • Du bliver rastløs, når du ikke tjekker mobilen
  • Du bliver hurtigt irritabel på dine omgivelser –  og har det egentlig bedst, når du surfer eller andet online.

Test dig selv – helt enkelt

Har du nogle feriedage eller bare en friweekend – så download  evt. APPen “Digital Detox”  – herefter vil kun nødopkald kunne komme igennem til din telefon.

Tag en kold tyrker, og se hvad der sker…..

Hvis du tør?

Og nej, det er ikke latterligt – men måske vil du til gengæld finde, at din egen reaktion er mærkeværdig når du er konstant off-line.

Tjek nu…..

  • Hvad sker der i dig – og læg mærke til dine reaktioner
  • Hvor lang tid kan du holde til det?
  • Mærk efter i dine følelser, hvad sker der?

(Eller tag den lettere udgave – og fjern alle APPs, mail mv. på din mobil midlertidigt).

Din egen reaktion (ved at være off-line) kan være lige så uforstående, som når hunde spiser afføring – men der er hjælp af hente.

Få hjælp til din internet-afhængighed i tide

Flere og flere opdager, at de er mere afhængige end godt er,  og at det kan være svært, at komme igennem ved egen hjælp alene.

Der findes pt. ikke offentlig støtte – altså økonomisk hjælp til internetafhængighed.

Dog er der i dag en del terapeuter, der arbejder specielt med dette område. Du kan bl.a. tjekke GoMentor, der er specialiseret i internetafhængighed.

Sponsor: Fodboldrejser, Fodboldrejser til Real Madrid. og billetter til Real Madrid. BellaMallorca.dk, Feriebolig Mallorca – ferielejlighed Mallorca – NR anlæg – Entreprenør

Internetafhængighed – er når din krop ikke længere kan holde til dit online liv. Stop det før det styrer alt i dit liv.

 

 

 

 

 

 

 

Børn og unge med stress

Børn og unge med stress er voksende i Danmark

 

Et langt større antal børn og unge oplever stress og symptomer på stress. Årsagen har jeg ikke med her. Men jeg mener det er ret alvorligt at børn og unge i dag har en hverdag, hvor stress sniger sig ind og ødelægger deres velvære, nattesøvn og helbred.

Samfundsmæssigt har vi en stressbølge der hærger – den kan ramme alle store som små. Vi har en udfordring. Hvordan ændrer vi kurs?

Se tal om børn og unge med stress:

  • Hos de 11 til 15-årige er medicinforbruget, både psykofarmaka og smertestillende fordoblet fra 1988 til 2006 (Københavns Universitet)
  • Flere og flere børn og unge oplever stress – Statens Institut for Folkesundhed. Især piger i folkeskolens sidste år er særligt udsatte for at udvikle stress. 55%  af pigerne i niende klasse føler sig medium stressede og 10 procent oplever et højt stressniveau.
  • Op mod hvert femte barn i en skoleklasse er belastet af stress (Skolebørnsundersøgelsen 2006)
  • Stress og ensomhed er udbredt hos studerende i Danmark. Det viser en aktuel gennemgang af undervisningsmiljø-vurderingerne fra landets universiteter.
  • Skolebørns-undersøgelsen fra 2006 viser en stigning af unge, der ugentligt eller dagligt er påvirket af symptomer som hovedpine, mavepine, søvnproblemer, nervøsitet, svimmelhed, irritation og tristhed.
  • Næsten hver 3. pige i alderen 13 – 15 år kan melde tilbage om ovenstående symptomer. Det er blandt de 11 – 15 årige kun hver femte elev, som oplever at have et meget godt helbred.
  • 30 til 40 procent af de studerende er ofte eller af og til ensomme
  • 60 til 70 procent af de studerende er ofte eller af og til stressede, heraf er hver 4. ofte stressede. I eksamenstiden er tallene markant højere.

Sponsorer: PrintAlt.dk, Storformatprinter. GrowCamp, Minidrivhus. Fodboldrejser, Fodboldbilletter til Liverpool

 

Tal om børn og unge med stress

 

 

Informationskvalmen raser online

Aktivt online liv – med fare for lettere informationskvalme

 

Hører du også til typen, der er online hele tiden. Fylder dig med nødvendig og unødvendig information dagen lang? Hey – det kender jeg!

Så har du måske oplevet, at lide af lettere informationskvalme? Selvom du ikke kan lade være med at læse hvad din nr. 275. ven på Facebook har fået til aftensmad….

Overloaded mind

Mange lider af stress, og det er bemærkelsesværdigt, hvor meget information vi fylder os med 24 timer i døgnet. Der er hele tiden noget ydre, vi skal forholde os til. Jeg tænker, det ikke er så underligt, at sindet kollapser og bliver overloaded på et tidspunkt.

Måske du også har følt dig stresset i kroppen over dit konstante online liv?

Tænk på din computer – medmindre du har det hele oppe i Cloud løsninger– er der grænser for, hvor meget din harddisk kan indeholde, ikke?

Online pres

Jeg er af natur meget nysgerrig, pligtopfyldende og en kende for perfektionistisk.online_hele_tiden

Mit dilemma er, at jeg ikke kan lade være med at bemærke alle de ulæste mails, der tikker ind på min mobil i en lind strøm. Der er bare aldrig ro på den front!

Hvis jeg tillader at forholde mig passivt til mine mails. Så ligger der hurtigt uoverskueligt mange. Det ryger direkte ind i min underbevidsthed. Minder mig om alt det, der ligger og venter – og endnu IKKE er gjort!

Kan du følge mig?

De perioder med meget tid og ro, er det naturligvis ikke noget problem, så er det bare hyggeligt.

Men i de travle perioder, bliver jeg ganske enkelt stresset (ikke som sygdommen stress – bare presset) langt ind i kroppen og sindet! Presset sniger sig ind på mig og tager til.

  • Resultat 1: Jeg har fjernet min mail fra mobilen – og roen har sænket sig i min fritid.
  • Resultat 2. Jeg er ikke mere på Facebook på min mobil! Jeg kan mærke i min krop, at den slapper MEGET mere af nu. Men har først rigtigt bemærket det, når det er fjernet – sjovt nok!

Hvornår får du tømt din indre harddisk?

tøm din harddisk
Har du tømt din indre harddisk?

Ud over at sortere i og taget seriøs stilling til, hvor meget vi er online, og hvad vi måske kan eliminere – hvordan får vi så tømt den indre harddisk?

Alle har deres egne unikke metoder til at tømme sindet. Hvis vi ellers husker at bruge dem – når vi nu har så TRAVLT med at være online og alt det andet – vi lige skal nå!

Naturen, sport, læse bøger, meditation, kreativitet, dans, grineflip eller hvad det er der frakobler dit hoved og får din krop til at trives. Ja, måske endda til at synge af glæde.

Har du mærket efter i kroppen, hvad der virker for dig?

 

Stress – Lytter du til kroppens signaler

Stress, kroppen sender signaler – lytter du?

Kroppen taler til dig

Stress rammer flere og flere. Hvor god er du til at lytte til din krops signaler og intuition? Hvis du så mærker noget fra kroppen, hvor meget handler du så på det. En skala fra et til ti?

Eller føler du bare din krop er super irriterende og fylder den med piller, så den makker ret? Hvornår vender vi bøtten, og har respekt for det hylster vores sjæl befinder sig i? Hvornår bliver den en ven – vi lytter til og respekterer.Kroppens sprog

Jeg tænker, at stress ikke ville være muligt, hvis vi tog vores krop alvorligt, og det den prøver at fortælle os – lige midt i hverdagen.

Har du for travlt til at reagere på den? Eller er du måske i omstændigheder, hvor ydre pres er hverdagskost.

 

Når kroppen har tabt kampen

Kroppen kan hos mange ikke længere følge med – og det har ret fatale konsekvenser, som bare et lille udsnit af Stressforeningens tal i 2015 viser:

  • I Danmark lider 250.000-300.000 mennesker af alvorlig stress
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
  • 1400 danskere dør hvert år af stress

Er det fordi vores samfund er i gang med en god gang Marathon i et Stress i Danmarkhamsterhjul – uden tidsbegrænsning?

Hvad mon følgerne af stress koster os i Danmark? Er det os mennesker den er gal med eller er der et samfundsmæssigt problem? Jeg har ingen svar!

Jernlady gik i knæ

Jeg har på tæt hold oplevet en kvinde, en sand jernlady, der gik i knæ. Hun var absolut den sidste, jeg tænkte kunne bukke under for stress. Hun har altid været super sej, aktiv, havde overblik, var handlekraftig, havde mange bolde i luften på én gang. Hun tog ansvar og var naturligvis en drømmemedarbejder på sin arbejdsplads.

i_knæ_med_stress
Jernlady i knæ med stress

Pludselig lå hun der!

I dag efter 3 år – kan hun stadig ikke mere end omkring 20 % af det, hun formåede før. Samme funktionsevner er endnu ikke kommet tilbage – og hun har måtte acceptere at omlægge sit liv 100%, fordi hun fysisk ikke er i stand til andet.

Hun er nu tvunget til at lytte meget nøje til kroppen – hver eneste dag og hvert eneste minut. For ellers reagerer hendes krop fysisk, og hun kan dårligt rejse sig fra sengen, huske hvad hun lige har læst og får fysiske symptomer, som var hun syg med influenza.

Kroppen har nu tvunget hende i knæ, så når hun ikke lyttede til signalerne før,  blev det måske nødvendigt at signalerne blev så voldsomme, at hun i dag er nødt til  at lytte. Og jo hun er efterhånden rigtig god til at mærke, hvad kroppen fortæller – så gaven ligger her, hvis man kan sige det altså.

Det har været tankevækkende og ubehageligt, at være vidne til. Jeg vidste virkelig ikke, at det kunne blive så fatalt.

Jeg ved, at når det kan ske for hende – kan det ske for alle. Ja, det KAN ske for alle – Du og jeg er ikke undtaget.

Hvem takker os for ikke at have lyttet til kroppen – når det er for sent?

 

Denne side er sponsoreret af Partybus.dk – De fedeste partybusser. Bloggen, DanmarkogDanskere.dk og Firma grupperejser.