Kategoriarkiv: relationer

Er du kommet i kløerne på en narcissist?

Er du kommet i kløerne på en narcissist?

Han var tæt på at være din drømmemand – men oftere og oftere får du fornemmelsen af, at noget er helt galt!

Dette blogindlæg om narcissisme kan på ingen måde siges at være udtømmende, men er et forsøg på at gå i kødet på nogle af de træk, der passer på narcissister. Betegnelsen narcissist sættes ofte i forbindelse med folk, der er egoistiske og selvoptagne, men i virkeligheden dækker narcissisme over en psykisk lidelse, der kan have store konsekvenser for dit parforhold.

En kærlighedsrelation med en narcissist tager sin begyndelse

”I starten af forholdet er der ingen grænser for hans charme og nærvær, og du svæver nærmest på en lyserød sky – dine briller er helt duggede, og du tror, at du har mødt din soulmate. Han får dig i bogstaveligste forstand til at føle dig som verdens centrum og den skønneste kvinde på denne jord. Han virker ægte og kærlig, og hans empatiske og forstående opførsel vil ingen ende tage.

Efter noget tid begynder du måske at undre dig over forskellige ting

Det undrer dig, at han ingen rigtige venner har, men med hans måde at udlægge verden på har han været ualmindelig uheldig med de personer, han er stødt ind i på sin vej gennem livet. Enten har de været direkte udnyttende eller ukærlige over for ham eller ren og skær dumme. Du får følelsen af, at verden mest af alt har været uretfærdig mod ham, og at han har været offer for andres ondskabsfuldheder og misundelse. Derfor får du hurtigt medlidenhed med ham, og hans ulykkelige livshistorie udløser nærmest pr. automatik dit omsorgsgen. Du beslutter dig for, at du nok skal modbevise, at verden slet ikke er sådan et ondt sted.

Efter et års tid kan du ikke længere genkende den dejlige mand, du engang mødte

Men nu tager du ham igen og igen i at være sur, fjern og ekstremt optaget af egne behov, selvom du altid forsøger at lade ham komme i første række. Og de gange hvor han er sød, opmærksom og kærlig er en saga blot. Oftere og oftere vender han situationen på hovedet og anklager dig for at være den, der er sur, egoistisk og for at sætte dine egne behov først, især når du vil ses med dine børn. Du får tit den tanke, at det hele er din skyld. Og dit humør begynder at svinge, og du bliver usikker på dig selv.

En tur i den narcissistiske karussel

En dag beslutter du dig for at konfrontere ham med din oplevelse af tingene og fortælle ham, at du har det skidt med situationen og er ked af det. Da I taler om det næste gang, I ses, indrømmer han, at han måske har været lidt sur og beskyldt dig for noget, som du i virkeligheden ikke havde gjort. Han lover at forbedre sig fremover. Du er glad og lettet over, at du endelig har fået det sagt til ham. Du tror nu, at alt er i den skønneste orden, men et par dage efter bliver han pludselig grov over for dig i telefonen og siger, at du har svinet ham til, og at han ikke gider dit drama mere. Han er meget vred på dig. Du er chokeret, fordi du fejlagtigt troede, at han havde forstået, at du var ked af, at han ofte gav dig skylden for noget, du ikke havde gjort. Han siger nu uden besvær, at du bare kan sige til, hvis du vil ud af forholdet. Han siger, at han er ligeglad med, om du gør det forbi, og at du er alt for sensitiv til ham og overanalyserer alting. Han har ikke brug for dig. Han vender tingene om, og nu er det pludselig dig, der har skabt drama i forholdet med din ynkelige adfærd. Til slut siger han, at han vil give dig en sidste chance, men at det kræver, at du anstrenger dig mere fremover.

Smagen af den narcissistiske vrede

Du forstår ingenting. Du forsøgte at være ærlig sidst, I sås, men du skulle aldrig have kritiseret ham. Efter en tur i den narcissistiske karussel kommer du for alvor i tvivl om, hvad der foregår, og om du har skylden. Derfor begynder du nu at censurere dig selv og være varsom med, hvad du siger til ham, for du har ikke lyst til at smage på den narcissistiske vrede igen.”

Er du havnet i et forhold med en narcissist?

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de ting, der står skrevet her, så kan det være, at du er havnet i et forhold med en narcissist. Narcissister forandrer sig ikke, men det gør du derimod. Desværre til det værre, for mødet med en narcissist går hårdt ud over selvtilliden og troen på eget værd. Til sidste et lille råd: se at komme væk i en fart!

Sponsoret af: Lekon – KLS systemer

Lommepsykolog.dk – Er du kommet i kløerne på en narcissist? 

Gudinder – fællesskab der styrker

Gudinder – kvinder der styrker hinanden

Gudinder er (måske i virkeligheden) kvinder, der formår at se egen og andre kvinders skønhed og potentiale.

Fællesskab af kvinder, der ikke styrker

Bruger du tid på relationer, der ofte har negativ indvirkning på dit selvsyn? Relationer med skjulte negativt ladede ordvalg, mimik eller reaktioner? Og i så fald, hvad gør dette ved dit selvværd?

Og styrker du andre kvinders selvværd? eller det omvendte?

Nogle af os kvinder har desværre en tendens til at se andre som potentielle rivaler. Måske ser en veninde super godt ud, hvilket får dig til at føle mindreværd i hendes selskab eller andet, der tricker dit mindreværd?!

Lad os tage det hele på hovedet og åbne øjnene

Lad os skabe en anden verden af overflod til kvinder – både til dig, mig og kvinderne i dit liv.

At skabe et fællesskab af kvinder, hvor fokus er, at se det positive i hinanden (ikke fordi du skal overse ting, du føler ikke er ok i relationen …naturligvis ikke. Du skal tage ansvar for dig selv og dit indre).

MEN ….bevidst at vælge at se andre kvinder som medsøstre, unikke og guddommelige (bag alle lag af mindreværd, som vi bærer efter mange generationers undertrykkelse af kvindekønnet)  Dette er ikke skrevet – som en vinkel fra en rødstrømpe, men fra rene fakta i historisk perspektiv.

At skabe et fællesskab mellem kvinder,  hvor I bevidst styrker og løfter hinanden kan skabe den forskel, der får dig og andre kvinder til nye højder og styrker hvert jeres unikke potentiale.

Du kommer ud i lyset med det, du har at tilbyde – nemlig din unikke tilstedeværelse. Du bliver set, du bliver hørt – og det samme sker for dine medsøstre.

I vokser – og folder jer smukt ud, hvis I tillader at tage imod denne gave af gensidig støtte.

Fællesskab kan mere en alenegang

I fællesskabet kan I løfte hinanden (I kan også det modsatte, hvilket har negative konsekvenser), men det er dit valg, hvad du vil bidrage til, og hvad du ønsker at omgive dig med.

Dit valg, husk det!

Jeg har set kvinders evner blive løftet til det uigenkendelige, blot ved at støtte og bevidst løfte i fællesskab.

Det handler ikke om at lyve om andres evner og potentialer, men at spotte dem, sige det højt fra hjertet, for dernæst at glædes ved dem, sammen.

Det kan du, når du erkender, at du selv er unik med dit bidrag, din tilstedeværelse,  og derved er det samme gældende for andre kvinder omkring dig.

Misundelse er ikke forbudt, men du er nødt til at erkende det og dernæst tage ansvar for, at der er noget andre besidder, som du brændende ønsker selv!

Det er ægthed i relationen blandt kvinder. Fordi du er ærlig overfor dig selv og erkender dine skygger (hvem har ikke sådan nogle hængende på slæb efter sig selv –  med mellemrum?).

Vil du være med til at holde fokus på styrker (ikke kun blandt kvinder), men nu er det her fokus er lige nu i denne blog.

Er du med mig? Skal vi løfte hinanden og os selv i fællesskabet – og slippe alt det andet?

Sponsor: Bernic.net,  DIN Rail modulkasser og  DIN Rail Enclosures.  Elmely Kro, Nytårsmenu Holbæk. Campingudsalg.dk, Campingudstyr Lekon.dk, KLS system

Gudinder – fællesskaber der styrker – Kvinder der løfter hinanden

 

 

 

Skab det liv du drømmer om

Skab det liv du drømmer om  – fra hjertet

 

“Skab det liv du drømmer om” er nogle gange lettere sagt end gjort.

For…. hvad drømmer du overhovedet om? Ved du, hvad der ville gøre dit hjerte glad og levende?

Mange af os stopper sjældent op og tænker over de valg, vi hele tiden tager (eller ikke tager) – og hvilke konsekvenser det har for vores liv og hverdag.

Måske drømmer du om et stort lækkert hus, en stor bil? Men når du tænker det igennem, vil det kræve du har et job, hvor du arbejder meget, og derved kommer til at miste fritid! Det er vigtigt at være realistisk med alt.

Alle de valg vi tager har en konsekvens – også de valg, vi ikke tager!

Det kan nemlig hænde at vores drømme ender med at blive vores fængsel, hvis vi ikke virkelig har mærket dybt efter og faktisk tænkt over, hvordan vores liv ville være, hvis vi havde nået drømmene. Som oftest er der noget andet, vi må give afkald på.

Når vi så ikke træffer et valg – altså ikke følger vores inderste drømme, kan du ende op med at blive godt mellemtilfreds – og mellemfornøjet. Måske endda ende med at føle dig lidt bitter, når du ser andre udlever deres? Det har en konsekvens – når du ikke handler på dine drømme.

Måske ville det være fedt for netop dig, at vende det hele på hovedet. Hvis du fx elsker frihed, så er det måske at tænke anderledes med det hus,  du (din evt. familie) vælger at bo i. Hvor mange penge vil du kaste efter et hus og kan det store hus gøre, at du og din partner er tvunget til at arbejde med noget, der måske ikke længere gør jer glade. Hvad er det så for et liv, du får skabt?

5 veje til at leve dine drømme ud fra hjertet

  1. Skriv dine drømme ned – mærk efter om de kommer fra dit hjerte eller dit hoved. (drøm gerne stort – du har al frihed til at drømme nu. Tag alle gamle drømme op af de støvede skuffer)
  2. Skriv de 3 vigtigste ting/værdier i dit liv ned (fx. frihed, selvstændighed, familieliv etc.)
  3. Se på hver drøm i detaljer – hvordan dit liv ville være. Hvordan er din hverdag, familieliv, parforhold, arbejdsglæde og hænger det hele sammen med hinanden. Hvordan ville det føles. Ville noget skulle tages væk for at hænge sammen? Vær her realistisk – og ærlig overfor dig selv.
  4. Hold øje din krops reaktioner,  når du visualiserer dine drømme en efter en. Hvornår du bliver tung i kroppen, og hvornår du bliver let. Find din egen måde at mærke i din krop på – og vid at du kan stole på kroppens svar..og læg hovedet væk bare et øjeblik.
  5. Når du har sorteret i dine drømme – og valgt hvad du ønsker at fokusere på – så find ud af – Hvad er dit første skridt? og skriv en dato ned i en Dreams- come- true-bog, hvornår du har nået dit mål (en eksakt dato).

Når du drømmer – så start med ikke at sætte grænser på dine forestillinger. Ofte tænker vi for lavt om, hvad der er muligt at opnå i vores liv. Drømme kan være alt fra en speciel rejse, til et bestemt job, til en bestemt boligform eller måskeen iværksætterdrøm….

Drøm stort……og gå videre til de næste trin.

Har du i øvrigt set bloggen Danmarkogdanskere.dk? Jeg synes, at den tager nogle sjove emner op på en anderledes måde, der er værd at læse.

Sponsorer:  Sommerland Sjælland,  Feriehytter. PrinatAlt.dk, Kopimaskiner – Rico kopimaskiner. Fodboldrejser, Fodboldrejser og billetter til Liverpool. Algot-bolig – Salgsvurdering

Skab det liv du drømmer om –  en 5 trins-guide til dig

 

 

 

5 grunde til du ikke scorer ham

Grunde til du ikke scorer ham som fast partner – SE hvad du skal undgå som single

Der kan være mange grunde til, at den fyr du har mødt – ikke ender som en fast kæreste.

Det kan være hans valg, dit valg eller en gensidig afgørelse.

Men gentager historien sig – om og om igen – hvor de alle de mænd, du møder stikker halen mellem benene…så er det en fordel at se dine handlinger/overbevisninger – efter i sømmene.

5 grunde til du ikke scorer ham – som fast partner

  1. Du går i byen i det frækkeste tøj, og haler ham hjem i seng første nat til vild sengegymnastik (hvis han kommer igen – er det kun for gynmastikken (i 7 ud af 10 tilfælde)
  2. Du taler hurtigt om fast parforhold, børn og fremtid. Han bliver skræmt væk. Hold dine ord tilbage – og forhold dig roligt. Tal ikke om fremtid, før I har mødt hinanden flere gange, og du har vejet situationen nøje (og har tjekket om han egentlig er noget for dig -til hele pakken).
  3. Du ser ikke din egen værdi – og forventer en kontinuerligt afvisning. Derfor bliver du måske for meget på ham, og han føler sig omklamret – vil skubbe dig væk eller helt forsvinde ud af dit liv.
  4. Du er ikke dig selv og spiller den rolle, du tror, han ønsker. Hvis han skulle blive vild med dig, når du spiller en rolle – vil det få en kort levetid, da sandhenden før eller siden vil dukke op. Så vis hvem du er – vær dig selv, så han oprigtigt kan lære DIG at kende.
  5. Du hader dig selv – dit udseende, og alt ved den du er. Hvis du ikke holder af dig selv overhovedet, kan du ikke forvente en mand skal booste dit selvværd. Desværre viser det sig nemlig, at kvinder med meget lavt selvværd ofte finder mænd, der blot bekræfter dem i deres følelse af ringe værdi. Så kik indad og får bearbejdet dit selvværd. Ingen er skabt værdiløs – punktum. Det er kun din egen vurdering, der kan skabe dette fatamorgana. Hvis behov – så søg hjælp – intet er umuligt. Hjælp dig selv videre til at stråle, for den du er. Det fortjener du!

Så er der et punkt – jeg ikke vil nævne som en gyldig årsag. Men alligevel må vi rundt om det. Men sidder du i en topstilling – kan du risikere, at nogle  mænd vil føle sig mindreværdige i relationen til dig. Mange stærke, veluddannede kvinder har ifølge statistikken større risiko for at leve længere som singler. Men selvfølgelig findes han derude. Ham der hviler i sit selvværd, og lader dig fortsætte din ledende stilling sammen med kærligheden til ham…

Sponsor: PrintAlt, Kopimaskiner – Richo kopimaskiner. Tjengo, Boligartikler – boligudstyr.  NewOffice, Kontormøbler

Sulten efter mere i psykologiens verden? Så vil jeg anbefale dig bloggen Creative-mindset.dk – tjek den ud <3

 

Grunde til du ikke scorer ham som fast partner – se hvad du skal undgå som single

Sensitiv – Tag vare på dig selv

Sensitiv – øv dig i at tage vare på dig selv i samværet med andre

 

At tage vare på dig selv i samværet med andre mennesker gør en stor forskel for dig og dit indre – og din balance generelt.

Sensitiv? – isoler dig ikke

Hvis du er meget sensitiv, så vil du nok have ekstra brug for alene-tid for at bevare en vis ro og  balance, men sørg for ikke at udelukke fællesskabet i overdrevet grad. Det er en tendens, jeg ser hos nogle sensitive, fordi de mærker “alt for meget” fra andre, fra omgivelserne – og så er det lettere at være alene. Hvis du er meget alene, så mærk efter om det gør dig godt, eller om det mere er blevet en tryg vane? At være sensitiv er ikke en sygdom, du skal bare lære at håndtere det og finde en balance i at være i samvær og være alene, så du kan fordøje, aflade osv.

Det vil jo være forskelligt, hvor meget vi har brug for det sociale, og så længe du lytter indad og mærker, hvad der gør dig godt og ikke godt…så er du et langt stykke ad vejen.

Sådan bliver du bedre til at være i nærvær med dig selv – sammen med andre

  1. Hold ikke hele dit fokus på andre, når du er ude – mærk indad. Kunsten er at træne dig selv til (også) at tillade nærværet i dig selv –  sammen med andre. Fx at trække vejret helt ned i maven, mærk dine følelser som skifter. Dette vil gøre samvær mindre anstrengende og mindre du skal bearbejde bagefter.
  2. Sortér i dine relationer. Mærk efter i dig selv, hvem der dræner din energi generelt, og hvem der ikke gør. Det er ok at fravælge personer, hvor du altid føler dig træt, udmattet eller føler dig nedgjort i relationen. Det kan kun være dit ansvar om du tager vare på dig selv i relationer.
  3. Sensitive nedgør ofte sig selv. Stop det! Vid at du er fuldstændig ok, som du er. Alle mennesker er unikke – også du. Du er sensitiv, ja – men det er ikke en sygdom, men en side du må finde ud af at leve med på bedste vis. Øv dig i at have det godt med dig – og tag de forholdsregler, der gør, at du kan bevare et glad indre. Find gaven i præcis den du er, for jeg lover dig, at der er mange gaver til din rådighed.
  4. Tillad dig selv at være dig, når du er ude. Jo mere du accepterer dig selv, og hvad du har brug for, når du er ude – jo lettere bliver det i fællesskabet. Du vil kunne knytte meget kærlige bånd om du ønsker det, hvis du giver dig selv plads til at være, den du er – og slippe det meste af – eller hele din maske/facade i rette relationer.
  5. Meditér, vær i naturen eller find andet, der holder dig i balance.  At skabe et glad indre er noget, du kan gøre meget for. Som sensitiv er det måske ekstra vigtigt, at du sørger for at rense dit system og aflade enten i naturen, ved en sport eller meditation. Hvad der end virker-  men tag ansvar for din indre balance og dyrk det, der giver dig ro og renser dit system bedst. Jo bedre du er til at lytte til dit behov og skabe balance- jo bedre bliver du til at mærke, hvad der er andres, og hvad der er dit, når du er ude – og dermed bliver det lettere for dig at være i fællesskaber.

Sponsorer; Ulrich Søgaard, Personaleledelse og Rationel.nu, Rengøringsfirma Århus.  Screenflex,  Affaldssortering Næstved

Sensitiv- Se gaven i den du er og skab et godt liv

Jalousi i parforhold

Jalousi i parforhold – slip fri af dens greb

 

Jalousi i parforhold…. lad os lige slå det fast – én gang for alle. Har du virkelig elsket en anden person helt dybt ind i hjertet – er det ganske naturligt, at der kan dukke et lille stik af jalousi ind imellem.

Hey, det er helt normalt – og følelsen er helt almindelig. Punktum

Men tager det overhånd……og ikke til at styre….tja – så er det en anden historie.

Når jalousien bliver en spændetrøje i parforholdet

Det er klart at problematikken kommer ind, når jalousien går ind og belaster den kærlighed, der er mellem dig og din partner.

Det er udmattende, når jalousien tager overhånd, hvor mistroen mellem jer vokser, der kommer alt for mange trættende skænderier og i det hele taget bliver jalousien en spændetrøje for din partner – og faktisk for hele jeres relation sammen.

Så det den jaloux partner frygter allermest …at miste….kan ende med at blive udfaldet på forholdet – fordi JALOUSIEN saboterer forholdet, hvis der ikke bliver handlet i tide.

Den negativ jalousi-spiral

Den jaloux partner bliver mere og mere mistroisk og den anklagede partner føler sig mere og mere bundet på hænder og fødder og kan efterhånden opleve tvivl omkring de ellers varme følelser, fordi det andet fylder så meget og kvæler gode intentioner.

Det er en negativ spiral, som ingen af jer er tjent med. Den kan kun gå en vej – og det ønsker ingen af jer.  Den ene hiver og den anden prøver at komme fri.

Kærlighed trives ikke under en partners jerngreb, men hvad gør man så?

Når fortiden uforløsthed spøger

Er du den jaloux partner, er du nødt til at kikke grundigt efter årsagen. Måske har du tidligere oplevet en utro partner, eller noget i din barndom omkring svigt, som har været markant. Det er klart, at du ikke ønsker at være jaloux, og at du sikkert HAR prøvet at forandre det. Men du er nødt til, først og fremmest, at være ærlig overfor dig selv, og turde se dig selv i øjnene.

Vid at det ikke er nemt – og kun dem der har prøvet at være sygeligt jaloux, ved hvad de taler om. At få det væk er ikke som at knipse med fingrene. Gid det var, ik´?

Tips til at bevidstgøre – og slippe din jalousi

  1. Se på dine reaktioner, hvad er det – der tricker din jalousi – se på hvornår det præcist går galt, så du kan tage det i opløbet.
  2. Har du ikke fået bearbejdet tidligere forholds tillidsbrud? – se at få hjælp til det, så det ikke ødelægger dit nye parforhold
  3. Der findes kurser- undersøg det. Det betaler sig i sidste ende at få hjælpen. hvor man arbejder på at slippe sin jalousi
  4. Hvordan er dit generelle selvværd? Arbejd med at øge din følelse af værdi, som den du er. Uafhængig af din partners vurdering eller anerkendelse.
  5. Husk at din partner ikke kan give dig lykken. Du må selv skabe et liv, DU er glad for, din partner kan ikke servere dig lykken.
  6. Søg hjælp hos en terapeut med speciale i jalousi, hvis du ikke selv kan ændre din jalousi.
  7. Hav tålmodighed med dig  selv og vær for alt i verden nænsom overfor dit indre, som føler intens utryghed (giv dig selv anerkendelse i processen, for det er ikke nemt for nogen, der oplever jalousiens anmassende frygtgreb indefra)

Sponsor; Legepladser Jylland. Mechatronics Kabinetter. GrowCamp,  Mistbænk.

Jalousi i parforhold – sådan slipper du fri af den!

 

 

 

 

Bagtaleri – sådan undgår du det

Bagtaleri – slip fri af dens uldne lomme

De fleste har nok prøvet at blive bagtalt på et eller andet tidspunkt. Eller måske har du været bagtaleren? Hvornår bliver det bagtaleri og hvornår er det blot en vigtig “få-luft-fra-sit-indre- tilstand”.

At bagtale er vel aldrig i orden og samtidig ved vi, at det sker med jævne mellemrum på arbejdspladser og i familier, venskabskredse mv.

Hvorfor bagtaler vi?

Situationen; der findes en syndebuk, som udskiller sig fra et “os”, enten pga. væremåde, arbejdsmetoder, udseende, vi hæver vores eget værd ved at finde fejl ved andre eller kritisere dem sammen med andre.

  • En stærk følelse af “os” – og dem, der er udenfor. Kan blive et mønster, der skaber vindere og tabere i vores mindset.
  • Et behov for at føle sig bedre – og derved hæve sit værd over bestemte personer.
  • Et snævert syn på,  hvordan mennesker skal være, opføre sig og se ud.
  • Et indre behov for at finde en syndebuk, at kaste sin egen latente vrede eller mindreværd over på.
  • Mindreværd i os selv, skaber behov for at kritisere andre eller nedgøre dem. Vi finder en gyldig grund til at lade vores vrede gå ud over dem via bagtaleri eller direkte mobning.
  • Vi danner et hieraki i forhold til vores vurdering af andre mennesker, derved kan vi holde os øverst i hierakiet, hvis vi holder andre nede.

Hvad kan du gøre imod bagtaleri

  • Hvis du bliver indblandet i bagtaleri om andre – kan du evt. fremhæve positive ting ved personen, der bliver bagtalt –  og derved afbøde situationen og stoppe bagtalerens aktion.
  • Bliver du bagtalt selv – kan du konfrontere personerne og bede dem henvende dig direkte til dig, hvis der er noget de ikke bryder sig om.
  • Eller henvende dig til en overordnet, hvis det ikke hjælper (hvis I er en virksomhed.)

Sponsorer; Mette F, Ganni og KloakserviceAutoriseret kloakmester

©Lommepsykolog.dk – Undgå bagtaleri