Kategoriarkiv: Meditation

Det indre rum af magi

Det indre rum gemmer på magien

Det indre rum er stærkt undervurderet og ikke prioriteret i vores vestlige verden. Vi har travlt – alt for travlt til at have tid og ro til at lytte indad og gå på opdagelse i vores indre verden.

Men der er mange smukke ting og store indsigter om dig selv, at finde i det indre rum. Herfra opstår magien, herfra finder du freden og ligevægten. Herfra kan du tanke dig selv om med god energi, der kommer resten af din dag til gode.

5 grunde til at gå på opdagelse i det indre rum

  1. Du bliver bedre til at mærke dig selv og dine følelser (komme fra hoved til krop)
  2. Du vil opleve større fred, jo mere du er i kontakt med det indre rum
  3. Stor kreativitet opstår fra dette indre rum – jo mere du har kontakt, desto større kreativitet og idérigdom vil du opleve
  4. Du vil kunne et magisk rum af visdom i dit indre, som du ikke vil kunne tilegne dig via bøger. Du besidder selv en stor visdom, hvis du lytter.
  5. Du vil opleve større sindsligevægt i din hverdag, hvis du dyrker dit indre rum jævnligt.

5 trin til at nå det indre rum

  1. Sæt eller læg dig en uforstyrret sted (10 min. pr. dag er nok til at gøre en markant forskel)
  2. Træk vejret dybt 3 gange
  3. Mærk kroppen – fra tæerne til din isse….stykke for stykke.
  4. Observer dine følelser og tanker – uden at ryge med på tankerne, der gerne vil hive dig væk fra nuet. Men vær som en neutral observatør af dit indre.
  5. Send et spørgsmål ud (fx vis mig den rette vej og rette beslutninger i forhold til x eller andet du gerne vil vide eller have et magisk svar på). Måske du ikke får svaret nu, men vær opmærksom de næste dage , hvad der sker, hvad du hører, hvilke tanker der spontant dukker op om emnet….. og du vil helt sikkert få svar.

Sponsorerer: Partybus.dkStudenterkørsel. Ulrich Søgård,  Situationsbestemt ledelse og Salgstræning, salgskursus. Sommmerland Sjælland, vandland

God fornøjelse og velkommen til det indre rum af magi.

Kend dig selv

Kend dig selv – få kontakt til din indre stemme

 

Vi lever i en verden, hvor der er 1000 ting, der kan distrahere os fra at være i os selv og mærke efter.  Mange kommer længere og længere væk fra deres eget indre – med konsekvenser som stress og tomhedsfølelse

Distraktioner der fjerner dig fra den indre stemme

Der er nettets fantastiske Slaraffenland; Facebook, Twitter, Instagram,  Youtube, mobilen og TV. (det efterhånden mindst interessante). En verden af oplevelser og distraktioner – der hele tiden kalder på din opmærksomhed.

Din indre stemme er til gengæld meget mindre højlydt. I hvert fald den del, der er værd at lytte til. Din indre stemme (nej, vi taler ikke om egoet, der hele tiden gør dig – eller gør andre større eller mindre, dømmer konstant, skaber afstand til andre og meget mere i den retning af adskillelse) vi taler her om din indre visdom, din indre intuition, din indre guidning.  Hvis du har for travlt, vil du slet ikke høre eller fornemme denne betydningsfulde stemme.

Det kræver tålmodighed, stilhed, nærvær og viljen til at være nærværende med dine følelser, fornemmelser og indskydelser.

Lytter du ikke, er det et stort tab for din indre mulighed for glæde….den der kommer helt indefra – og springer ud som en blomst og beriger dit liv indefra. Hvis den får lov!?

5 veje til at høre den indre stemme

  1. Sørg for tid alene (i stilhed). Skab balance mellem dit udadvendte liv og din tid i ro. Sluk mobilen, fjernsyn, radio. Tør du være i fuldstændig stilhed med dig selv? Det kræver mod at mærke alt, hvad der sker i dig, men du vil få stort udbytte, hvis du gør dette jævnligt.
  2.  Lyt til meditationsmusik eller en guidet meditation hver dag i 5-10 min. (en der guider dig gennem kroppen eller andet med nærvær i din krop), mens du sidder rank eller i liggende stilling. Undersøg dit indre land – det er meget mere spændende end du lige regner med.
  3. Træk ofte vejret dybt ned i maven, så ofte du husker det i løbet af dagen. Dette gør, at du bedre kan mærke dig selv og beholder et bedre nærvær i din hverdag – og med fordel når at mærke dine følelser og tilstande, hvilket vil styrke dit nærvær.
  4. Vær opmærksom på dit indre hver morgen og aften, når du ligger i sengen (her er du oftest mest i kontakt med dig selv). Hvad får du af billeder, ord, tanker, følelser i dit indre. Observér uden at dømme.  Skærp din opmærksomhed og det vil hjælpe din generelle kontakt yderligere i dig selv.
  5. Ved meditationen – vær som en udenforstående iagttager af dig selv. Iagttag din vejrtrækning, billeder der dukker op, følelser der kommer og går, ord der kommer og går. Vær blot som en iagttagende del af dig selv- uden at ryge med på følelser…men observér og favn alle følelser og tilstande.

En blogger jeg i øvrigt vil anbefale, der har fingeren på pulsen, når det gælder personlig udvikling – er Henriettes blog, AltomLivet.dk

Sponsorer;  Ulrich Søgaard, salgskursus – salgstræning. AK-Service, Jordforurening.  Fodboldrejser, Fodboldrejser og billetter til Real Madrid – Culture Me – Rustik Vinreol

Kend dig selv – find den indre stemme og undgå stress.

 

Sensitiv – Tag vare på dig selv

Sensitiv – øv dig i at tage vare på dig selv i samværet med andre

 

At tage vare på dig selv i samværet med andre mennesker gør en stor forskel for dig og dit indre – og din balance generelt.

Sensitiv? – isoler dig ikke

Hvis du er meget sensitiv, så vil du nok have ekstra brug for alene-tid for at bevare en vis ro og  balance, men sørg for ikke at udelukke fællesskabet i overdrevet grad. Det er en tendens, jeg ser hos nogle sensitive, fordi de mærker “alt for meget” fra andre, fra omgivelserne – og så er det lettere at være alene. Hvis du er meget alene, så mærk efter om det gør dig godt, eller om det mere er blevet en tryg vane? At være sensitiv er ikke en sygdom, du skal bare lære at håndtere det og finde en balance i at være i samvær og være alene, så du kan fordøje, aflade osv.

Det vil jo være forskelligt, hvor meget vi har brug for det sociale, og så længe du lytter indad og mærker, hvad der gør dig godt og ikke godt…så er du et langt stykke ad vejen.

Sådan bliver du bedre til at være i nærvær med dig selv – sammen med andre

  1. Hold ikke hele dit fokus på andre, når du er ude – mærk indad. Kunsten er at træne dig selv til (også) at tillade nærværet i dig selv –  sammen med andre. Fx at trække vejret helt ned i maven, mærk dine følelser som skifter. Dette vil gøre samvær mindre anstrengende og mindre du skal bearbejde bagefter.
  2. Sortér i dine relationer. Mærk efter i dig selv, hvem der dræner din energi generelt, og hvem der ikke gør. Det er ok at fravælge personer, hvor du altid føler dig træt, udmattet eller føler dig nedgjort i relationen. Det kan kun være dit ansvar om du tager vare på dig selv i relationer.
  3. Sensitive nedgør ofte sig selv. Stop det! Vid at du er fuldstændig ok, som du er. Alle mennesker er unikke – også du. Du er sensitiv, ja – men det er ikke en sygdom, men en side du må finde ud af at leve med på bedste vis. Øv dig i at have det godt med dig – og tag de forholdsregler, der gør, at du kan bevare et glad indre. Find gaven i præcis den du er, for jeg lover dig, at der er mange gaver til din rådighed.
  4. Tillad dig selv at være dig, når du er ude. Jo mere du accepterer dig selv, og hvad du har brug for, når du er ude – jo lettere bliver det i fællesskabet. Du vil kunne knytte meget kærlige bånd om du ønsker det, hvis du giver dig selv plads til at være, den du er – og slippe det meste af – eller hele din maske/facade i rette relationer.
  5. Meditér, vær i naturen eller find andet, der holder dig i balance.  At skabe et glad indre er noget, du kan gøre meget for. Som sensitiv er det måske ekstra vigtigt, at du sørger for at rense dit system og aflade enten i naturen, ved en sport eller meditation. Hvad der end virker-  men tag ansvar for din indre balance og dyrk det, der giver dig ro og renser dit system bedst. Jo bedre du er til at lytte til dit behov og skabe balance- jo bedre bliver du til at mærke, hvad der er andres, og hvad der er dit, når du er ude – og dermed bliver det lettere for dig at være i fællesskaber.

Sponsorer; Ulrich Søgaard, Personaleledelse og Rationel.nu, Rengøringsfirma Århus.  Screenflex,  Affaldssortering Næstved

Sensitiv- Se gaven i den du er og skab et godt liv

Har meditation nogen effekt?

Synes du det er kedeligt, at sidde stille i eget selskab – og er meditation opreklameret?

 

Meditaton er dødsygt

er_meditation_spild_af_tid
Er det kedeligt og spild af tid at meditere?

Det kan da være super kedeligt at sidde der og meditere – ja, for mig er det jo bare, at sidde med mig selv i eget selskab – uden spændende input. Der er kun mit eget ånddræt, mærkelige følelser der popper op, tanker der presser sig på og vil have opmærksomhed, fysiske spændinger – som bevæger sig rundt i kroppen. Jeg observerer bare. Ikke super interessant i sig selv. Har personligt ingen bestemte metoder- andet en nærvær med det, som er!

Ding dong – sidegevinst

Sidegevinsten er fantastisk. Mere indre ro, er langt mere upåvirket af ydre omstændigheder, en god kontakt med kroppen – og hvad den ”fortæller”, skærpet intuition, bedre søvn, mere energi om dagen, større bevidsthed, hurtig bearbejdning af akutte følelser, større kontakt til kærligheden i det indre.

Forskning om meditation

forskning_om_meditation
Forskning om meditaton

Inden for videnskaben ved man og har længe vidst, at meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme og nedsætter mængden af stresshormonet cortisol i kroppen. Undersøgelser har vist, at blot efter 5 dage med meditation øges opmærksomhed og stressrelaterede symptomer dæmpes. Meditation skulle reducere angst, social angst og øge koncentrationen.

Rationelle beslutninger efter meditation

Er man styret meget af sin emotionelle tilstand i sine beslutninger og handlinger – har det ifølge forskningsundersøgelser en stor positiv effekt at meditere.

Ifølge Videnskab.dk vil man som mediterende tage mere rationelle beslutninger i tilspidsede situationer – om det handler om økonomi eller andre vigtige ting, der skal træffes beslutning om, vil det rationelle sind være dominerende hos den mediterende.

Inspireret til at gå i gang? Der findes rigtig mange former for meditation – prøv det af. Vælg den måde/metode du finder rarest – det er trods alt dig, der skal synes om det….

Sponsoreret af Holbæk Fjord Camping – Camping Sjælland, Vestsjælland