Kategoriarkiv: familieliv

Skilsmissernes højsæson

Skilsmissernes højsæson efter ferien

 

Det har længe været kendt, at skilsmisserne vælter ind – både efter juleferie og sommerferie.

Ferieidyl, når den braser sammen

Der hvor vi virkelig skal hygge os sammen, har glædet os, har forventninger – måske for høje. Vi pakker ned og rejser – alt skinner af idyl på overfladen, men nedenunder ulmer de samme problemer og ting, vi ikke fik løst i løbet af det sidste halve år – fordi vi har haft så travlt med hverdagen.

Nu skal vi rigtigt have indhentet den tid, vi ikke har haft til hinanden som par – og som familie. Forventningerne fløjter op og bliver tårnhøje og de mindste ridser i lakken, får vores billede til at briste.

Vi gør vores bedste, det er klart. Men det kan være svært at rydde op i alt, hvad vi ikke har nået af få clearet i ½ års tid eller måske flere. Konflikterne bliver mere synlige, når vi er mere sammen – og hverdagens distraktioner ikke forstyrrer vores tid sammen.

Bum – alt hvad der var under gulvtæppet i hverdagens hede – stormer op som en orkan midt i den ferie, vi skulle nyde.

Eller måske trækker vi os selv igennem sommerferien/juleferien, for ikke at gøre alle kede af det, hvorefter bomben falder.

I følge skilsmisseråd.dk – bliver telefonerne rødglødende ugen efter ferierne – både sommerferie og dernæst juleferien.

Skal du skilles? eller kan I søge terapi? – dette er store beslutninger og den del, er I to om at beslutte.

5 råd til skilsmisse med børn

  1. Er der børn indblandet – er det vigtigere end noget andet, at I har fokus på at finde en fredelig løsning på skilsmissen. Børnene elsker begge parter, det er ikke dem, der er holdt op med at elske. Tag hånd om dem – og læg bånd på jeres interne konflikter, så meget som muligt. Eller søg hjælp udefra til konflikthåndtering. Dette er så afgørende for jeres børn, deres fremtid, og den bagage propper ned i deres rygsæk.
  2. Omtal altid din ekspartner i pæne termer overfor dine børn. Har du brug for, at få luftet frustation eller andet, så gør det til voksne i din vennekreds eller en psykoterapeut. Man kan føle ekstrem vrede overfor sin ekspartner, men børnene har tabt, hvis du giver udtryk for det til dem. Direkte eller mellem linjerne. Det er bare no go.  Skab ikke psykologiske spændinger i dine børn, tag dig af dem i dig selv.
  3. Giv børnene ekstra omsorg og vær OBS på deres velbefindende. Sørg for dine børn ved, at de kan komme til dig, når det er svært i forhold til skilsmissen og sørg samtidig for, at dine børn har andre voksne, de trygt kan betro sig til. Dette vil redde meget og hjælper dem med at healingsprocessen sker bedst muligt.
  4. Bliv enige om, hvordan I fordeler børnene mellem jer – på egen hånd.  Tænk på, hvad der tjener børnene bedst – ikke dig. Find en løsning og giv børnene besked sammen –  og lyt til deres mening, såfremt de har brug for at udtrykke den (og alt efter alder). Vær opmærksom på, at dette er en meget sårbar situation for børnene, når det kommer til bodeling mellem mor og far. Træd varsomt og søg råd, hvis I er i tvivl.
  5. Straf ALDRIG din eks med børnene.  Uanset hvor megen vrede, du måtte indeholde så brug aldrig børnene som straf overfor din partner. Da vil I alle blive tabere – og mest af alt dine børn. Giv dem de bedste kår i den svære skilsmisse. Det er svært nok for dine børn, så vær voksen nok til ikke at bruge dem som domino brikker mod din ekspartner. Få hjælp udefra, hvis du ikke kan styre dine følelser og vrede.

Få råd og vejledning fra Netdoktor om børn i skilsmissen

Sponsor; Fodboldrejser.  Screenflex, Affaldshåndtering – affaldsmodtagelse. Engvang Frugt, Haveservice Køge

Skilsmissernes højsæson – efter jule- eller sommerferien.

 

Familieferie & konflikthåndtering

Familieferie og konflikthåndtering – to sider af samme sag – hvis ferien skal blive god

Højsæson for skilsmisser

Desværre er det fakta, at der generelt er en stigning i skilsmisser efter sommerferien hvert år. Den kode skulle vi helst kunne knække sammen – og finde måder hvorpå, konflikter bliver taget undervejs – og vendt til det bedste –  for alle parter. Det kræver en fælles positiv indstilling, også når konflikterne dukker op lige midt i sommerheden eller -regnen.

Når I er sammen som familie hele ferien, forekommer det,  at konflikter bliver synlige eller ind i mellem intensiveres.

Slip din lyserøde forestilling om ferien

Det er uundgåeligt, at der den ene eller den anden i familien, på et tidspunkt, bliver sur eller irriteret i ferien. Første step er vel at slippe sit glansbillede og acceptere, at konflikter er naturlige – selv i den bedste familie, og alle er fælles om at få dem løst, men ansvaret skal komme fra de voksne.

familieferie_planlægning
Slip dit glansbillede af familieferien sammen – planlæg og forvent konflikthåndtering

Det er som oftest håndteringen af eventuelle konflikter, der afgør oplevelsen af ferien sammen – ikke altid konflikterne i sig selv.

 

 

 Sammenbragte familier & ferietid

Ferietiden kan, udover glæden, give udfordringer selv for en kernefamilie, når man pludselig går op og ned af hinanden uden arbejde og skole – i mange uger.

Men ofte strammer det til, når det drejer sig om sammenbragte familier. Her kræver det endnu større planlægning, rummelighed og villighed til konfliktløsning. Du kan ikke forvente at en sammenbragt familie altid er idyl (det er det faktisk ikke for de fleste) Det kræver arbejde, tid og stor rummelighed at favne hinanden, børn – der ikke er dine egne, at finde en rytme sammen – og tillade at gøre noget hver for sig. Det er ok, at ønske noget tid for dig selv med egne børn i ferien også. Derfor er det nogle gange endnu mere vigtigt, som sammenbragt familie, at tage en møde inden i deler jeres sommer sammen.

familieferie_forberedelse
Sammenbragte familier og ferien – her kræver det stor rummelighed og et fælles ønske om at løse konflikter konstruktivt

Det nytter noget at arbejde mod fælleskabet, også som sammenbragt familie, med alle de modstridende effekter og elementer, der kan være her. At tage konflikterne løbende og fokusere på det positive – er nok en vigtig del af opgaven. Når du ikke er lige så ubetinget i din kærlighed – og derfor ofte mere falder over oplevede fejl eller irritationsmomenter hos den anden eller børnene. Det du fokuserer på vil være et voksende element – husk det. Så ønsker du at se fejlene? Så vil du finde flere og flere af dem og konflikterne vokser. Beslutter du dig for at fokusere på de dejlige sider – så ved du, hvad der vil vokse.

Hold et familiemøde inden ferien

Mange terapeuter anbefaler decideret, at du holder et møde med hele familien inden ferie for at forventningsafstemme med hinanden. Tjekke ud hvordan I, så vidt muligt, kan tilgodese alles ønsker og på forhånd aftale en konfliktstrategi i fællesskab.

Emner at overveje ved et familiemøde inden ferien:

  •  Hvad har I af ønsker for ferien – hver og en?
  • Hvordan kan I planlægge den og have aktiviteter, så alle føler sig mødt
  • Hvordan vil I håndtere konflikterne sammen, når de opstår?
  • Hvad er jeres aftale, når én bliver sur eller ked af det? Jeres fælles strategi?
  • Hvordan håndterer de voksne fællesskabet og giver plads til forskellighed
  • Hvad er regler omkring teknikken (iPad, computer, mobil) på ferien? Kan I finde et fælles leje – der gælder alle
  • Hvad ville være hyggeligt at foretage sig – hvis vejret ikke bliver som forventet på rejsen (har I nødplaner – og ønsker hertil

Efter ferien er det nogle gange givende at følge op på hinanden. Arrangér et eftermøde hvor I sammen drøfter, hvad der gik godt – og mindre godt. Hvad I kunne tænke jer anderledes til næste gang.

Når alle bliver hørt og lyttet til –  er det nemmere at finde en fælles platform og få en bedre oplevelse både før og efter ferien.

Sponsorer: Rørvig Centret, Konferencecenter Sjælland. Fodboldrejser, Fodboldtur. Valhal-it, Fjernskrivebord

Familieferie og konfliktløsning!