Hvordan konstrueres vores identitet over tid?

Det moderne menneske i en foranderlig verden

Med det moderne menneskes eksistensvilkår i en foranderlig verden med mange og forskellige bud på, hvad det gode liv er, er spørgsmålet om hvordan vi skaber konsistens og mening igennem vores identitetskonstruktioner over tid blevet yderst påtrængende. Ligesom spørgsmålet om, hvordan vi forstår os selv over tid og skaber mening og sammenhæng i tilværelsen er mere relevant end nogensinde.

Er vi nu ikke længere noget over tid?

Betyder det, at vi nu ikke længere er noget over tid på grund af de nye eksistensvilkår i den postmoderne verden, eller er der alligevel noget, der vedbliver med at være det samme?

Hvad står identitet egentlig for, og hvordan kan man definere det i psykologisk forstand

Ordet identitet blev for 20-30 år siden anvendt i flæng med betegnelser som karakter, personlighed og subjekt, hvorimod identitet i dag også går under begrebet ”selv”. I psykologisk forstand er selvbegrebet ofte blevet anvendt synonymt med menneskets personlige identitet, dvs. som en persons oplevelse af at være den samme over tid.

Skal identiteten forstås som en kerne eller et løg?

Inden for psykologien eksisterer der to primære definitioner af identitets- og selvbegrebet. Ifølge den første definition ses selvet/identiteten som bestående af en personlighedskerne – kerneteorien – der øver indflydelse på de valg, en person træffer, og de meninger og betydninger personen tillægger ting. Man taler derfor om kernepersoner.

Den anden teori gør op med kerneteorien, idet man udelukkende ser selvet/identiteten som værende socialt konstrueret gennem de relationer, vi som individer bestandigt befinder os i og indgår i. Det betyder, at man godt kan have flere selver, men at de først kommer til udtryk i de relationer, vi indgår i. Teorien kaldes derfor for løgteorien, fordi de mange selver ses som løgets mange lag. Man taler derfor om løgpersoner.

De to definitioner af selvet/identiteten kan betragtes som yderpunkter på et kontinuum med en række positioner imellem sig. Dette fører frem til tre mulige definitioner af selvet/identiteten

1. selvet som bestående af en personlighedskerne (kerneperson)
2. selvet som bestående af både en kerne og et løg (kerne- og løgperson)
3. selvet som bestående af et løg med flere lag (en udpræget løgperson)

Hvad betyder de forskellige definitioner så for identiteten?

Hvis selvet/identiteten udelukkende består af en personlighedskerne, hvordan forklarer vi så, hvordan en person forandrer sig igennem et helt liv? Inden for denne definition ses helt bort fra konteksten og situationernes indvirkning på den enkelte persons identitet. Det er som om, identiteten ses som en fast struktur, hvor den enkelte handler ud fra mere eller mindre stivnede adfærdsmønstre.
Omvendt hvis vi kun var løgpersoner, ville det betyde, at vi ikke var noget, når vi var alene, fordi vores selv kun ville blive skabt og opretholdt i de relationer, vi indgår i?
Når ovenstående to teorier kombineres, får vi løgteorien, der på den ene side både anerkender og tager højde for kontekstens og relationernes indvirkning på det enkelte menneske. Kerneteorien sikrer, at vi bliver ved med at have en priviligeret adgang til os selv, dvs. vi kan påberåbe os at have en unik adgang til vores egne private følelser, sindsstemninger og tanker. Andre har derimod kun mulighed for at få en indirekte adgang til vores indre liv gennem de tilkendegivelser, vi kommer med over for dem i form af vores verbale udtryk og igennem vores offentlige kropslige udtryk. At det forholder sig således viser sig eksempelvis ved, at vi kan ”narre” andre til at tro, at vi befinder os i en tilstand, selvom vi rent faktisk befinder os i en anden. Vi kan fx få andre til at tro, at vi har det fint, selvom vi er fyldt op af tristhed indeni. Vi kan også give andre indtryk af, at vi kan lide dem, selvom vi i virkeligheden ikke bryder os om dem.

Teorier rammer sjældent helt plet!

Der er meget rigtigt i mange psykologiske teorier, men de rammer aldrig 100% plet. Med hensyn til at indfange identiteten i en foranderlig verden supplerer kerne- og løgteorierne snarere hinanden, end de udelukker hinanden. På mange punkter vedbliver vi nemlig med at være den samme person igennem et langt liv med en fast identitet. Men vi påvirkes unægtelig hele tiden af en omskiftelig verden og af de relationer, som vi indgår i. Derfor udvikler vi os hele tiden – nogle mere end andre. Det berettiger, at vi både er kerne- og løgmennesker.

Culture Me – Stearinlys

 

© Lommepsykolog.dkIdentitet over tid