Bagtaleri – sådan undgår du det

Bagtaleri – slip fri af dens uldne lomme

De fleste har nok prøvet at blive bagtalt på et eller andet tidspunkt. Eller måske har du været bagtaleren? Hvornår bliver det bagtaleri og hvornår er det blot en vigtig “få-luft-fra-sit-indre- tilstand”.

At bagtale er vel aldrig i orden og samtidig ved vi, at det sker med jævne mellemrum på arbejdspladser og i familier, venskabskredse mv.

Hvorfor bagtaler vi?

Situationen; der findes en syndebuk, som udskiller sig fra et “os”, enten pga. væremåde, arbejdsmetoder, udseende, vi hæver vores eget værd ved at finde fejl ved andre eller kritisere dem sammen med andre.

  • En stærk følelse af “os” – og dem, der er udenfor. Kan blive et mønster, der skaber vindere og tabere i vores mindset.
  • Et behov for at føle sig bedre – og derved hæve sit værd over bestemte personer.
  • Et snævert syn på,  hvordan mennesker skal være, opføre sig og se ud.
  • Et indre behov for at finde en syndebuk, at kaste sin egen latente vrede eller mindreværd over på.
  • Mindreværd i os selv, skaber behov for at kritisere andre eller nedgøre dem. Vi finder en gyldig grund til at lade vores vrede gå ud over dem via bagtaleri eller direkte mobning.
  • Vi danner et hieraki i forhold til vores vurdering af andre mennesker, derved kan vi holde os øverst i hierakiet, hvis vi holder andre nede.

Hvad kan du gøre imod bagtaleri

  • Hvis du bliver indblandet i bagtaleri om andre – kan du evt. fremhæve positive ting ved personen, der bliver bagtalt –  og derved afbøde situationen og stoppe bagtalerens aktion.
  • Bliver du bagtalt selv – kan du konfrontere personerne og bede dem henvende dig direkte til dig, hvis der er noget de ikke bryder sig om.
  • Eller henvende dig til en overordnet, hvis det ikke hjælper (hvis I er en virksomhed.)

Sponsorer; Mette F, Ganni og KloakserviceAutoriseret kloakmester

©Lommepsykolog.dk – Undgå bagtaleri

Skilsmissernes højsæson

Skilsmissernes højsæson efter ferien

 

Det har længe været kendt, at skilsmisserne vælter ind – både efter juleferie og sommerferie.

Ferieidyl, når den braser sammen

Der hvor vi virkelig skal hygge os sammen, har glædet os, har forventninger – måske for høje. Vi pakker ned og rejser – alt skinner af idyl på overfladen, men nedenunder ulmer de samme problemer og ting, vi ikke fik løst i løbet af det sidste halve år – fordi vi har haft så travlt med hverdagen.

Nu skal vi rigtigt have indhentet den tid, vi ikke har haft til hinanden som par – og som familie. Forventningerne fløjter op og bliver tårnhøje og de mindste ridser i lakken, får vores billede til at briste.

Vi gør vores bedste, det er klart. Men det kan være svært at rydde op i alt, hvad vi ikke har nået af få clearet i ½ års tid eller måske flere. Konflikterne bliver mere synlige, når vi er mere sammen – og hverdagens distraktioner ikke forstyrrer vores tid sammen.

Bum – alt hvad der var under gulvtæppet i hverdagens hede – stormer op som en orkan midt i den ferie, vi skulle nyde.

Eller måske trækker vi os selv igennem sommerferien/juleferien, for ikke at gøre alle kede af det, hvorefter bomben falder.

I følge skilsmisseråd.dk – bliver telefonerne rødglødende ugen efter ferierne – både sommerferie og dernæst juleferien.

Skal du skilles? eller kan I søge terapi? – dette er store beslutninger og den del, er I to om at beslutte.

5 råd til skilsmisse med børn

  1. Er der børn indblandet – er det vigtigere end noget andet, at I har fokus på at finde en fredelig løsning på skilsmissen. Børnene elsker begge parter, det er ikke dem, der er holdt op med at elske. Tag hånd om dem – og læg bånd på jeres interne konflikter, så meget som muligt. Eller søg hjælp udefra til konflikthåndtering. Dette er så afgørende for jeres børn, deres fremtid, og den bagage propper ned i deres rygsæk.
  2. Omtal altid din ekspartner i pæne termer overfor dine børn. Har du brug for, at få luftet frustation eller andet, så gør det til voksne i din vennekreds eller en psykoterapeut. Man kan føle ekstrem vrede overfor sin ekspartner, men børnene har tabt, hvis du giver udtryk for det til dem. Direkte eller mellem linjerne. Det er bare no go.  Skab ikke psykologiske spændinger i dine børn, tag dig af dem i dig selv.
  3. Giv børnene ekstra omsorg og vær OBS på deres velbefindende. Sørg for dine børn ved, at de kan komme til dig, når det er svært i forhold til skilsmissen og sørg samtidig for, at dine børn har andre voksne, de trygt kan betro sig til. Dette vil redde meget og hjælper dem med at healingsprocessen sker bedst muligt.
  4. Bliv enige om, hvordan I fordeler børnene mellem jer – på egen hånd.  Tænk på, hvad der tjener børnene bedst – ikke dig. Find en løsning og giv børnene besked sammen –  og lyt til deres mening, såfremt de har brug for at udtrykke den (og alt efter alder). Vær opmærksom på, at dette er en meget sårbar situation for børnene, når det kommer til bodeling mellem mor og far. Træd varsomt og søg råd, hvis I er i tvivl.
  5. Straf ALDRIG din eks med børnene.  Uanset hvor megen vrede, du måtte indeholde så brug aldrig børnene som straf overfor din partner. Da vil I alle blive tabere – og mest af alt dine børn. Giv dem de bedste kår i den svære skilsmisse. Det er svært nok for dine børn, så vær voksen nok til ikke at bruge dem som domino brikker mod din ekspartner. Få hjælp udefra, hvis du ikke kan styre dine følelser og vrede.

Få råd og vejledning fra Netdoktor om børn i skilsmissen

Sponsor; Fodboldrejser.  Screenflex, Affaldshåndtering – affaldsmodtagelse. Engvang Frugt, Haveservice Køge

Skilsmissernes højsæson – efter jule- eller sommerferien.

 

Børn og unge med stress

Børn og unge med stress er voksende i Danmark

 

Et langt større antal børn og unge oplever stress og symptomer på stress. Årsagen har jeg ikke med her. Men jeg mener det er ret alvorligt at børn og unge i dag har en hverdag, hvor stress sniger sig ind og ødelægger deres velvære, nattesøvn og helbred.

Samfundsmæssigt har vi en stressbølge der hærger – den kan ramme alle store som små. Vi har en udfordring. Hvordan ændrer vi kurs?

Se tal om børn og unge med stress:

  • Hos de 11 til 15-årige er medicinforbruget, både psykofarmaka og smertestillende fordoblet fra 1988 til 2006 (Københavns Universitet)
  • Flere og flere børn og unge oplever stress – Statens Institut for Folkesundhed. Især piger i folkeskolens sidste år er særligt udsatte for at udvikle stress. 55%  af pigerne i niende klasse føler sig medium stressede og 10 procent oplever et højt stressniveau.
  • Op mod hvert femte barn i en skoleklasse er belastet af stress (Skolebørnsundersøgelsen 2006)
  • Stress og ensomhed er udbredt hos studerende i Danmark. Det viser en aktuel gennemgang af undervisningsmiljø-vurderingerne fra landets universiteter.
  • Skolebørns-undersøgelsen fra 2006 viser en stigning af unge, der ugentligt eller dagligt er påvirket af symptomer som hovedpine, mavepine, søvnproblemer, nervøsitet, svimmelhed, irritation og tristhed.
  • Næsten hver 3. pige i alderen 13 – 15 år kan melde tilbage om ovenstående symptomer. Det er blandt de 11 – 15 årige kun hver femte elev, som oplever at have et meget godt helbred.
  • 30 til 40 procent af de studerende er ofte eller af og til ensomme
  • 60 til 70 procent af de studerende er ofte eller af og til stressede, heraf er hver 4. ofte stressede. I eksamenstiden er tallene markant højere.

Sponsorer: PrintAlt.dk, Storformatprinter. GrowCamp, Minidrivhus. Fodboldrejser, Fodboldbilletter til Liverpool

 

Tal om børn og unge med stress